Case: Plantorama – Fra side 13 på Google til nummer 4 på to måneder

Siden foråret har jeg hjulpet Plantorama, der er Danmarks største havecenter og dyrecenter, med at designe og udvikle ny hjemmeside og ny webshop, som vi lancerede i slutningen af juni.

Hvis du ikke kender Plantorama (hvilket jeg dog ikke kan forestille mig), så er det en fantastisk butikskæde, der om nogen har formået at skabe indkøbsoplevelser. Prøv selv at tage ud i din nærmeste Plantorama – og tag endelig børnene med. Så vil du opleve et sandt sansebombardement af farver og dufte. Og som om det ikke var nok, så har Plantorama et stort dyrecenter med masser af levende dyr.

Vi blev derfor hurtigt enige om at formidle den samme farverige stemning online, hvilket vi egentlig er kommet rigtig godt fra efter de første host og hik, som ny IT altid medfører.

Derudover har vi fokuseret meget på at skabe relevant trafik. Og på trods af Plantoramas førende position, så lå de og rodede rundt nede på side 13 på Google, når man søgte på ”Havecenter”, da vi gik i gang, hvilket jo kunne synes mærkeligt.

Men med ganske få ændringer primært i tekst og opbygning, har vi på knap et par måneder flyttet dem, så de nu er nummer 4, hvis man søger på havecenter på Google.

Fra Have- og Dyrecenter til Havecenter og Dyrecenter

Og hvordan gjorde vi så det?

Nu skal jeg ikke afsløre hele strategien her, men en lille meget væsentlig ændring var i titlen på forsiden. Her stod der før: ”Danmarks største have- og dyrecenter”. Den lavede vi om til: ”Danmarks største havecenter og dyrecenter”

Google kunne jo ikke vide, at et ”have-” rent faktisk var et havecenter. Så ved at skrive det helt ud, fik vi fortalt søgemaskinerne, at Plantorama var et havecenter. En lille men meget effektfuld ændring.

Har Plantorama Webcellence?

Webcellence opnår man ikke med det samme men ved over tid at eksperimentere, lave fejl og forbedre dem i en fart. Det princip anvender vi også hos Plantorama, hvor vi tester forskellige virkemidler af og følger op på resultatet. I første omgang er de fleste fejl utilsigtede, men med den rette indstilling, så giver det også erfaringer.

Efterhånden som de mere tekniske fejl er luget ud, så begynder arbejdet med at lave kommercielle eksperimenter: Hvordan kan vi hæve konverteringsraten på denne landingsside? Hvordan kan vi få brugerne til at blive lidt længere eller se lidt flere sider? Og her prøver vi idéer af på kryds og tværs, mens vi analyserer, følger op og forsøger at se, hvad der fungerer bedst.

Så ja – Plantorama er godt på vej mod Webcellence.

Du kan tage et kig på deres nye hjemmeside og webshop her: www.Plantorama.dk

{ 0 comments… add one now }

Leave a Comment

Previous post:

Next post:

jQuery(function(){ $(".img-swap").hover( function(){this.src = this.src.replace("_off","_on");}, function(){this.src = this.src.replace("_on","_off"); }); });