Fyr webdesigneren!

Selv en grim og simpel webshop kan være uhyre effektiv. Nu gør e-handelsekspert Jens Strandbygaard op med følelser og æstetik inden for e-handel.Omslag til Webcellence

E-handel drejer sig om at skabe resultater, omsætning og overskud – og her kommer designerens mavefornemmelse på en hård prøve, fordi den effektive webshop måler og analyserer alle tiltag. Om det så er effekten af at skifte en grøn knap til en rød eller at omformulere en overskrift, så kan det hele måles og vejes og anvendes til løbende forbedringer,

siger Jens Strandbygaard, en af pionererne inden for dansk e-handel. Jens Strandbygaard har siden 1996 levet af at rådgive virksomheder i ind- og udland om e-handel og internetmarkedsføring, og han har været med til at opbygge en række danske og internationale websucceser. Og også fiaskoer. Men som Jens siger:

Fiaskoerne lærer man nu nok allermest af.

Det er denne tilgang til e-handel, der ligger til grund for metoderne i bogen Webcellence. Her fokuserer Jens Strandbygaard på, hvordan man driver og optimerer sin webshop, så man hurtigst muligt finder ud af, hvad der ikke virker – for at man kan lave det, der virker.

De mange muligheder for optimering af en webshop gøres forståelige gennem paralleller til den virkelige verden, hvor Jens Strandbygaard med logiske eksempler viser, hvordan en almindelig butik ville fungere, hvis man havde de samme muligheder som på nettet. Dernæst får læseren helt håndgribelige værktøjer, så teorierne kan omsættes til praksis – og i sidste ende –resultater.

Bogen er oplagt til både den rutinerede webmarketingchef og nybegynderen, ligesom både store og små virksomheder, der driver en webshop, kan få udbytte af indholdet.

{ 0 comments… add one now }

Leave a Comment

Next post:

jQuery(function(){ $(".img-swap").hover( function(){this.src = this.src.replace("_off","_on");}, function(){this.src = this.src.replace("_on","_off"); }); });