I forbindelse med optimering af Pokal-Expert.dk som sælger pokaler, medaljer og sportspræmier online, har vi lige gennemført en større analyse for at finde ud af, hvor trafikken kommer fra, hvad vi tjener penge på og hvad der koster.

I den forbindelse har vi gjort ganske stort brug af Google Analytics (som altid). Vi havde nemlig en formodning om, at vi ville øge omsætningen ved at øge markedsføringen, selvom vi tilsyneladende allerede købte al den relevante trafik, som vi kunne få fingre i.

Og analysen og en efterfølgende (halvdyr) test, gav os faktisk nogle ganske interessante informationer.

Hvor kommer online omsætningen fra?

Vi kunne se fordelingen således:

Med andre ord ser det ud til, at 47,55% kommer fra Google cpc – altså betalt annoncering. Resten af vores omsætning kommer fra gratis trafik. Med andre ord, så ville vi tilsyneladende halvere omsætningen, hvis vi ikke annoncerede.

Men……så prøvede vi lige at tilføje et par dimensioner til ovenstående. For hvad nu, hvis folk kom fra en betalt annonce første gang – og fra et en organisk søgning anden gang. På den måde, som Google’s analyse er bygget op, så ville salget i ovenstående tabel stå anført som om det kom fra gratis trafik. Hvad det jo i realiteten ikke er.

Med Google nyeste analyseværktøj, Søgetragten, lavede vi derfor en anden analyse, hvor vi kiggede lidt mere indgående på, hvad der skabte omsætning. Og den lære vi en hel del af. Rent faktisk viste det sig, at næsten 6% af ordrerne kom fra kunder, der havde klikket på vores annoncer 2 gange.

Det var interessant viden. Vi er nu gået lidt mere i dybden med søgetragen, og jeg regner med at bringe flere spændende afsløringer af, hvor og hvordan vi i øvrigt har kastet penge ud af vinduet, når vi er blevet mere fortrolige med værktøjet.

Og – det kunne jo være, at der også var steder, hvor vi havde gjort det lidt bedre, end vi havde forventet.

Et eksperiment

Med udgangspunkt i ovenstående besluttede vi os derfor til at prøve at fordoble markedsføringsbudgettet i en måned og måle lidt på effekten.

Og første resultat er netop kommet ind: Fordobling af budgettet gav en øget omsætning på 10%!

Så nu skal der analyseres. Stay tuned!

 

{ 0 comments }

Siden foråret har jeg hjulpet Plantorama, der er Danmarks største havecenter og dyrecenter, med at designe og udvikle ny hjemmeside og ny webshop, som vi lancerede i slutningen af juni.

Hvis du ikke kender Plantorama (hvilket jeg dog ikke kan forestille mig), så er det en fantastisk butikskæde, der om nogen har formået at skabe indkøbsoplevelser. Prøv selv at tage ud i din nærmeste Plantorama – og tag endelig børnene med. Så vil du opleve et sandt sansebombardement af farver og dufte. Og som om det ikke var nok, så har Plantorama et stort dyrecenter med masser af levende dyr.

Vi blev derfor hurtigt enige om at formidle den samme farverige stemning online, hvilket vi egentlig er kommet rigtig godt fra efter de første host og hik, som ny IT altid medfører.

Derudover har vi fokuseret meget på at skabe relevant trafik. Og på trods af Plantoramas førende position, så lå de og rodede rundt nede på side 13 på Google, når man søgte på ”Havecenter”, da vi gik i gang, hvilket jo kunne synes mærkeligt.

Men med ganske få ændringer primært i tekst og opbygning, har vi på knap et par måneder flyttet dem, så de nu er nummer 4, hvis man søger på havecenter på Google.

Fra Have- og Dyrecenter til Havecenter og Dyrecenter

Og hvordan gjorde vi så det?

Nu skal jeg ikke afsløre hele strategien her, men en lille meget væsentlig ændring var i titlen på forsiden. Her stod der før: ”Danmarks største have- og dyrecenter”. Den lavede vi om til: ”Danmarks største havecenter og dyrecenter”

Google kunne jo ikke vide, at et ”have-” rent faktisk var et havecenter. Så ved at skrive det helt ud, fik vi fortalt søgemaskinerne, at Plantorama var et havecenter. En lille men meget effektfuld ændring.

Har Plantorama Webcellence?

Webcellence opnår man ikke med det samme men ved over tid at eksperimentere, lave fejl og forbedre dem i en fart. Det princip anvender vi også hos Plantorama, hvor vi tester forskellige virkemidler af og følger op på resultatet. I første omgang er de fleste fejl utilsigtede, men med den rette indstilling, så giver det også erfaringer.

Efterhånden som de mere tekniske fejl er luget ud, så begynder arbejdet med at lave kommercielle eksperimenter: Hvordan kan vi hæve konverteringsraten på denne landingsside? Hvordan kan vi få brugerne til at blive lidt længere eller se lidt flere sider? Og her prøver vi idéer af på kryds og tværs, mens vi analyserer, følger op og forsøger at se, hvad der fungerer bedst.

Så ja – Plantorama er godt på vej mod Webcellence.

Du kan tage et kig på deres nye hjemmeside og webshop her: www.Plantorama.dk

{ 0 comments }

Bliver nummer 1 på Google: Sundhedsgryde med terning

april 28, 2011

Jeg er blevet spurgt af mange forskellige, hvordan man egentlig bliver nummer 1 på Google uden at betale for det. Og sandheden er, at det såmænd ikke er så svært…..hvis der ikke er ret meget konkurrence om ordet. Et sådant ord eller sætning kunne f.eks. være sundhedsgryde med terning – men det vender jeg tilbage [...]

Read the full article →

Kapitel 1 – Uddrag fra Webcellence

april 12, 2011

Alt det, dine rådgivere ikke fortæller dig om internettet Hvis du lever af at sælge sodavand, hvor stor er så sandsynligheden for, at du vil fortælle dine kunder, at de kan få dem til en tredjedel af prisen ved at køre over grænsen? Eller hvis du lever af at sælge brænde, hvor stor er så sandsynligheden for, at [...]

Read the full article →

Kapitel 2 – Uddrag fra Webcellence

april 12, 2011

Hvad nu, hvis verden var ligesom internettet? Kunderne Hvis virkelighedens verden så ud ligesom internettet, så ville markedet se sådan her ud: Eller sådan: Og en kunde, som kom ind i din butik, ville se sådan her ud. eller sådan: Hvad ville du vise hende først i din butik ? Tænk, hvis samtlige kunder der kom ind i [...]

Read the full article →

Bestil Webcellence

marts 30, 2011

Tweet

Read the full article →

Fyr webdesigneren!

marts 29, 2011

Selv en grim og simpel webshop kan være uhyre effektiv. Nu gør e-handelsekspert Jens Strandbygaard op med følelser og æstetik inden for e-handel. E-handel drejer sig om at skabe resultater, omsætning og overskud – og her kommer designerens mavefornemmelse på en hård prøve, fordi den effektive webshop måler og analyserer alle tiltag. Om det så [...]

Read the full article →
jQuery(function(){ $(".img-swap").hover( function(){this.src = this.src.replace("_off","_on");}, function(){this.src = this.src.replace("_on","_off"); }); });